Kostvejledning

Måske har du flere gange forsøgt at ændre livsstil eller blot enkelte vaner i håb om at opnå en bedre livskvalitet. Måske du drømmer om at tabe dig, stoppe med at ryge, forbedre din fertilitet eller måske du ønsker at komme i bedre form.

Uanset hvor motiveret man er, oplever langt de fleste at falde tilbage i gamle mønstre, når de forsøger at ændre vaner. De mange mislykkede forsøg fører ofte til frustration og magtesløshed. Hvis du kender til dette, er du ikke alene. De fleste tror det skyldes manglende selvdisciplin eller en svag rygrad – dette er ikke tilfældet.

Sandheden er at vores handlinger i høj grad er styret af vaner som er dannet igennem mange år, og som vi ofte ikke kender årsagen til. Vores handlinger kan også styres af fristelser vi møder som både kan være synlige og usynlige, fx slikfadet på arbejdet, slikposerne ved kassen i netto eller reklamer for en ny lækker chokolade på de sociale medier. Det kan derfor føles som en umulig kamp at ændre livsstil, hvis ikke man kender årsagen bag sine handlinger. Derfor handler det ikke om mangel på rygrad, men i stedet om mangel på de redskaber, som skal til for at ændre på handlingerne.

Kostvejlederen hos Aabyhøj Osteopati har en professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling. Derfor er du garanteret en evidensbaseret vejledning, med opdateret viden indenfor psykologiske vejledningsteknikker og viden om krop, sundhed og ernæring.

I en kostvejledning arbejder vi med at finde de bagvedliggende årsager til den uønskede adfærd eller dårlige vane, for derved at kunne hjælpe med at opnå en ændring, der varer hele livet. Vores kost, søvn, psyke, motionsvaner samt øvrige livsstil hænger betydeligt sammen og påvirker vores humør, energi og generelle velbefindende.

Med den rette hjælp, de rigtige redskaber og en evidensbaseret psykologisk vejledningsteknik, er det muligt at opnå dine mål og ønsker. Gennem kostvejledning er du garanteret en professionel og målbar behandling, der tilpasses lige netop dig og dine behov.

Hos Åbyhøj Osteopati kan vi hjælpe med bl.a.:

  • Vægttab eller vægtøgning
  • Vaneændringer (fx søvn, kost mm.)
  • Bedre fertilitet
  • Ernæring til gravide og ammende
  • Sportsernæring
  • Rygestop
  • Kostvejledning til forskellige målgrupper (fx veganere, børn og spiseforstyrrede)
  • Mere energi og overskud
  • Bedre helbred
  • Hjerte-karsygdomme
  • Forhøjet kolesterol
  • Diabetes type 2
  • Fordøjelsesproblemer

Book tid