Kranio-Sakral Terapi

Kranio-Sakral-Terapi (KST) er en dybdegående, men samtidig også en meget blid behandlingsform indenfor det osteopatiske og manuelmedicinskefelt. Behandling i det kranio-sakrale system kan fint stå alene, men også kombineres med andre teknikker, blandt andet osteopatiske teknikker. Behandlingen egner sig til babyer og børn, men også til unge, voksne og ældre.

KST er en del af osteopatien og som terapiform arbejder vi med kraniets knogler og deres indbyrdes bevægelse, kranie-korsbens-rytmen og balancen herimellem, hjernehinderne og hjerne- / rygmarvs-væsken (Cerebrospinalvæsken). Den kranielle rytme og flow (væske/tryk) kaldte opfinderen William Sutherland for “breath of life” (livets åndedræt), fordi han fandt her livets urpuls. En “puls” som rummer livsenergiens kraftfulde intelligens til regeneration og helbredelse. Eftersom KST arbejder med hele centralnervesystemet, det perifere nervesystem og væsken herimellem har det stort set indflydelse på ALLE kroppens systemer.

Teknikkerne er meget blide svarende til 3-5 grams tryk. Behandleren vil prøve at reducere eller eliminere evt. blokeringer i kroppen og herved genetablere kroppens balance (Homeostase). Kroppen har med den rette behandling og de rette teknikker en unik evne til at korrigere og helbrede sig selv.

Book tid