Får du nok D-vitamin?

Sommeren er ved at være forbi, og vi går en mørkere tid i møde. Det betyder langt færre solskinstimer og dermed langt mindre tilgængelighed, for at kunne danne den nødvendige mængde D-vitamin.

Uv-stråler fra sollys er en forudsætning for at kunne danne og lagre tilstrækkeligt D-vitamin, og solen er derfor vores vigtigste kilde hertil. D-vitamin dannes i huden, når den rammes af solens stråler i sommerhalvåret. Fra oktober til marts-april står solen for lavt på himlen, og vi kan derfor ikke danne tilstrækkelige mængder.

D-vitamin er nødvendigt, for at vi kan optage og omsætte kalk i vores knogler og muskler, og er dermed med til at forebygge knogleskørhed. D-vitamin har også betydning for flere processer på celleniveau. For tiden forskes der ligeledes i D-vitamins betydning for immunforsvaret og for sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes og sclerose. Mangelsymptomer kan være smerter i kroppen, kramper i musklerne eller prikken og snurren i hænder, arme, fødder og ben samt træthed.

Vi har dagligt behov for 10 mikrogram D-vitamin. Er man over 70 år, mørk i huden eller ofte tildækket, så har man et øget behov. Fra oktober anbefales det at tage et tilskud med D-vitamin for at få dækket sit behov. D-vitamin findes også i flere fødevarer som fed fisk og æg, men mængden er ikke særlig stor og varierer ligeledes en del. Hver 4. Dansker er i mangel på D-vitamin, og hver 2. Dansker har et lavt indhold i blodet.

Der findes flere typer af D-vitamin tilskud, og det kan være svært at finde ud af hvilke produkter man skal vælge. D-vitamin findes i flere former, hvor D3 er lettest for kroppen at optage. Samtidig er D-vitamin et fedtopløseligt vitamin, og det kræver derfor at man indtager en smule fedt sammen med pillen. Der findes flere slags tilskud på markedet som består af D3 samt en lille smule fedt, hvilket giver de bedste betingelser for at kunne optage vitaminet i kroppen.

Hos Aabyhøj Osteopati sælger vi vitaminer og mineraler til ethvert behov. Vi er ikke sponsoreret, og derfor kan vi garantere et nøje udvalgt og godkendt sortiment.

Find os på facebook “AabyhojOsteopati

Sundt og varigt vægttab

Ønsker du et sundt og varigt vægttab eller en generel sundere livsstil?

Hvad kan du forvente af en kostvejledning?

Dine vaner hænger sammen med dine tanker og følelser. Derfor arbejder vi i samtalen med at opdage og dermed ændre de bagvedliggende årsager, der sætter en stopper for dine ambitioner. Vi arbejder i dybden med at ændre vaner og dårlige mønstre uden at gå på kompromis med dine behov. Du vil ligeledes blive mødt med nysgerrighed, respekt og medfølelse og der er ingen løftede pegefingre. Vores kostvejleder er uddannet professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og har en del erfaring med kognitiv samtaleterapi og vaneændringer. Vælger du en kostvejledning hos os er du garanteret evidensbaseret vejledning og psykologiske vejledningsteknikker der kan give dig den rigtige hjælp og de rigtige redskaber, som vil holde hele livet. Book en tid på vores hjemmeside: http://aabyhojosteopati.dk/
Eller via bookinglinket: https://system.easypractice.net/book/aabyhojosteopati

“Bare” fødder

Savner du fornemmelsen af sand/græs imellem tæerne?

Vidste du at det ikke kun er godt for sindet at gå med bare fødder, men at det også er godt for både dit helbred og din krop?

Når du går barfodet styrker du muskler og ligamenter i fødder og underben og øger bevægeligheden i fodens og anklens led. Dette kan forebygge skader og problematikker som akillessenebetændelse, hælspore, sammensunket forfod, hallux valgus etc. Sunde fødder påvirker også resten af kroppen. En sund og stærk fodstilling påvirker indirekte stillingen i knæ, bækken, ryg, nakke og skuldre og har derved indvirkning på hele din kropsholdning.

Aktiviteter på bare fødder styrker desuden din proprioceptive sans, som er kroppens evne til instinktivt at vide, hvad de forskellige kropsdele laver og hvor de befinder sig. Dette er ikke kun sundt for dine led. Forskning tyder på, at aktiviteter som stiller krav til den proprioceptive sans også kan øge vores arbejdshukommelse med op til 50 %!

At gå med bare fødder stimulerer føddernes reflekszoner, som bl.a. påvirker kroppens organer og giver dermed “gratis zoneterapi”.

Kort sagt har sunde fødder en lang række fysiske og psykiske fordele, som kan smitte af på din præstationsevne i hele din hverdag, både på jobbet, i træningssalen og hjemme. Sunde fødder er altså en god investering.
Så hvordan kan du bibeholde effekten fra sommerens gode barfodsaktiviteter når vinterkulden sætter ind?

Her er nogle tips: sørg for at slipper fødderne fri lidt hver dag. Gå så vidt muligt barfodet hjemme, dyrk træning på bare fødder – det kan fx være yoga eller dans. Du kan også lave specifikke fodøvelser, som er skræddersyet til at holde fødderne sunde og stærke. En hoppebold kan fx bruges til en hurtig gang massage på fodsålerne eller prøv at samle ting op fra gulvet med tæerne.

En fysioterapeut kan hjælpe dig med øvelser, der passer til lige netop dig og dine fødder. En osteopat kan bl.a. hjælpe dig med at frigøre låsninger i led, så foden kan bevæge sig frit.

Hos Åbyhøj Osteopati er der mulighed for træning på bare fødder på vores yogahold.
Book en tid på vores hjemmeside: www.aabyhojosteopati.dk
Eller via direkte link: https://system.easypractice.net/book/aabyhojosteopati